Reglement 2024

15. september 2023 - Hygge i Café 19 efter ThuneGolf-matchen
 

Indmeldelsesgebyr

Der er 2 muligheder for indmeldelse i Ladies Section:
 
1) Betale 500 kr., som dækker indskud og matchfee i alle Ladies Sections matcher. Der vil kunne forekomme ekstra betaling ved udflugt, weekendtur og hyggematch samt andre ekstra arrangementer.
Beløbet betales til 7118-000-1296089 LS konto i Sydbank

eller

2) Betale 100 kr. i indskud og 30 kr. i matchfee via MobilePay, hver gang man er med til en match. Indskud betales til 7118-000-1296089 LS konto i Sydbank, og matchfee på 30 kr. betales via MobilePay 1963HB.
 

Spisning

Ønsker du at spise efter matchen, kan maden bestilles samtidig med tilmelding
• Præmieuddeling finder sted før spisning

Tilmelding

Tilmelding skal ske i GolfBox senest kl. 20:00 2 dage før matchen (søndag aften).
• Startlisten udsendes mandag
• Det kan ikke garanteres, at eftertilmeldinger kan deltage i matchen

HUSK ved spil på banen før matchen, kan man ikke deltage i præmierækken.
Ladies Sections udvalg forbeholder sig ret til ændringer af matchformen i forhold til programmet.

Præmier

Der uddeles præmier hver gang - dog min. 5 spillere for at oprette en række:
• 5-7 spillere i en række udløser 2 præmier
• 8 og opefter i en række udløser 3 præmier

Der spilles i 3 rækker, såfremt der er hold i den enkelte række. Hvis ikke der er hold, spiller de spillere
- hvor der ikke dannes hold - i den nærmeste række.

• A-rækken - hcp.   0,0 - 23,7
• B-rækken - hcp. 23,8 - 29,2
• C-rækken - hcp. 29,3 - 54,0

Matchlederne kan dog - hvis situationen taler derfor - ændre på fordelingen.

NB! Alle spiller sammen 1. tirsdag i måneden, og præmier til formiddagsholdet udleveres her. - Såfremt man ikke kan deltage 1. tirsdag, sker udlevering af eventuelle præmier ved personligt fremmøde en anden tirsdag eftermiddag.

Handicapregulering

Der sker regulering af alle runder, hvor der laves stableford-point.
- Regulering sker efter gældende DGU-regler.

Ladies Sections ledelse

Øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år på årets sidste ordinære spilledag.
Her vælges det kommende års Captain og Adjudanter, ligesom regler kan ændres og nye vedtages.

• Forslag herom fremsættes skriftligt og skal være Captain i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen
• Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer

Den daglige ledelse udøves sæsonen igennem suverænt af Captain og Adjudanter. Skulle ledelsen i en sag være uenige, tæller Captain's eller i dennes fravær 1. Adjudants stemme dobbelt.



Revideret 12. februar 2024
KEP/ej

Drupal hjemmeside leveret af Intern1 ApS