Aktiv sommer

Publiceret d. 24. jun 2024

Aktiviteter for børn i sommerferien.

Kunne du tænke dig at prøve golfsporten, så har Brande Golfklub muligheden til dig!

Vi har lavet en sjov og udfordrende plan, hvor du over to gange får et godt indtryk af, hvad golf er.
- Max. antal pladser: 20 elever fra 3. årgang og opefter.



FØRSTE GANG (uge 31): Tirsdag d. 30. juli Kl. 13:00 - 15:00

DAGSPLAN
De første 45 minutter:
Vi vil lære at slå bolden godt afsted, hvor der kommer nogle lange og gode slag relativt hurtigt.
- Lille pause med mad og drikke.

De næste 45 minutter:
Vi bygger vores egen mini-golfbane og spiller den efterfølgende. De sidste 30 minutter laver vi en sjov fælles konkurrence.



ANDEN GANG (uge 32): Tirsdag d. 06. august Kl. 13:00 - 15:00
Vi spiller en runde på vores flotte Par3-bane, hvor vi rigtigt kan mærke, hvad golf er for en sport.



Du skal være iklædt tøj efter vejret - gerne sportstøj, som er nemt at bevæge sig i.
OBS! Vi har låneudstyr, som bruges på dagen.

Vigtigst af alt skal du medbringe det gode sommerhumør, så vi sammen kan få en rigtig god oplevelse med golfsporten.

Tilmelding sker ved at maile til: brandegolfklub@brandegolfklub.dk senest mandag den 29. juli.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Johannes på tlf. 6019 5860.
- Læs mere om Juniorgolf i Brande Golfklub ved at klikke her.

Håber, vi ses ...!

Venlig hilsen
BRANDE GOLFKLUB

Drupal hjemmeside leveret af Intern1 ApS