Vedtægter


Søen ved hul 15 - Foto: Ellen Julsgaard

 

Indmeldelsesgebyr

DKK 100,- til socialt samvær (betales af alle senest ved 2. deltagelse).

Matchfee

DKK 30,- inkl. nærmest flaget.

Spisning

Ønsker du at spise efter matchen, kan maden bestilles samtidig med tilmelding
- præmieuddeling finder sted før spisning.

Tilmelding

Via GolfBox senest 1 time før matchstart. Ved tidnød på matchkontoret senest 15 minutter før start.
Telefonisk tilmelding til matchlederne.

HUSK ved spil på banen før matchen, kan man ikke deltage i præmierækken.
Ladies Sections udvalg forbeholder sig ret til ændringer af matchformen i forhold til programmet.

Præmier

Der uddeles præmier hver gang - dog min. 5 spillere for at oprette en række:
♦ 5-7 spillere i en række udløser 1 præmie
♦ 8-10 spillere i en række udløser 2 præmier
♦ 11 spillere i en række udløser 3 præmier

Der spilles i 2 rækker, såfremt der er hold i den enkelte række. Hvis ikke der er hold, spiller de spillere
- hvor der ikke dannes hold - i den nærmeste række.

♦ A-rækken - hcp. 0 - 23,0
♦ B-rækken - hcp. 23,1 - 29,4
♦ C-rækken - hcp. 29,5 - 54

Matchlederne kan dog - hvis situationen taler derfor - ændre på fordelingen.

NB: Er præmiemodtageren ikke personligt til stede, og der ikke er givet matchledelsen besked herom, bortfalder præmien.

Handicapregulering

Der sker regulering af alle runder, hvor der laves stableford-point.
- Regulering sker efter gældende DGU-regler.

Ladies Sections ledelse

Øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år på årets sidste ordinære spilledag.
Her vælges det kommende års Captain og Adjudanter, ligesom regler kan ændres og nye vedtages.

♦ Forslag herom fremsættes skriftligt og skal være Captain i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen
♦ Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer

Den daglige ledelse udøves sæsonen igennem suverænt af Captain og Adjudanter. Skulle ledelsen i en sag være uenige, tæller Captains eller i dennes fravær 1. Adjudants stemme dobbelt.

Drupal hjemmeside leveret af Intern1 ApS